| Maria Wæhrens – NEWSLETTER MARCH 2021NEWSLETTER 2021 MARIA WÆHRENSDecember 2019 Åbent seminar Kunstakademiet, Kbh   December 2019Press/Anmeldeser writings of bodies, 2019:https://pov.international/at-skrive-kroppen-de-kvindelige-billedkunstneres-skrift-pa-den-frie/ https://kunsten.nu/journal/anmeldelse-writing-of-bodies/ https://www.idoart.dk/kalender/gruppeudstilling-writings-of-bodies https://nbyaa.eu/en/exhibition-posts/writings-of-bodies/ Uddrag fra artiklen: At skrive kroppen: De kvindelige billedkunstneres skrift på Den Frie Publiceret 20/12/2019 i Kultur/Kunst af Dorte Jelstrup  June 2020Soloshow, Fadervor, Jir Sandel  Press: Soloshow, Fadervor, Jir Sandelhttps://www.idoart.dk/kalender/maria-waehrens-fadervor http://jirsandel.net/project/235 https://contemporaryartdaily.com/2020/06/maria-waehrens-at-jir-sandel/ https://artviewer.org/maria-waehrens-at-jir-sandel/  August 2020, groupexhibition, maglemølle: Press:https://www.idoart.dk/kalender/gruppeudstilling-magelmoellecom-01August 2020, the museum of religious art.From Jir Sandels newsletter.MUSEET FOR RELIGIØS KUNST:http://www.mfrk.dk/nyhedsvisning/ny-samtidskunst?Action=1&M=NewsV2&PID=4058  August 2020, ENTER ART FAIR, Jir Sandelhttps://www.enterartfair.com October 2020architecture now, group show, cucina, cph, dkhttps://artviewer.org/architecture-now-at-cucina/ october 2020, soloshow Asken (online exclusive), Jir Sandelhttps://www.artsy.net/show/jir-sandel-asken?sort=partner_show_positionStatement: A solo exhibition by Maria Wæhrens Press ReleaseDanish artist Maria Wæhrens’ (b. 1976) work revolves around a specific approach that she refers to as ‘the necessary painting’. The necessity lies in the urge to work closely with her own body to understand its embedded emotions. This process often culminates in hefty and expressive paintings.The exhibition Asken is a manifestation of a novel phase in Wæhren’s practice. It presents a series of new paintings with light brush strokes intertwined with large and soft-colored surfaces. The new body of work tends towards an almost divine atmosphere that doesn’t appear in Wæhrens previous works. Until now, the body has been a predominant element in her work, both as a motive and physical tool. However, this exhibition investigates a new state of mind that reflects her progression towards openness and receptiveness. Wæhrens has increasingly allowed herself into an immaterial atmosphere through strokes and movement. Here she creates musical and poetic works that stand pure and float without traces of interpretations and statements. The works for exhibition embody the influence played in Wæhren’s life by a recent dream, in which she moves into a cathedral. A cathedral is a form of infinity, both on the inside and outside. By working with that atmosphere, the artworks become a new way for the artist to understand and locate herself in her Christian heritage. Working closely with her emotional register, she reaches the authentic and the unconscious through spontaneity. Wæhren’s practice can be read in the light of abstract expressionism and the CoBrA movement, among others.  October 2020:Solo exhibition (retrospective)UDSTILLINGSSTEDET, Sorøhttps://udstillingsstedet.dk/udstillinger/sta-op-tag-din-seng-og-ga‘STÅ OP, TAG DIN SENG OG GÅ’ AF MARIA WÆHRENS17 OKT – 15 NOV, 2020Jeg stod i en bus med alle mine malerier og tegninger. Bussen var fuld af mennesker, som alle skulle hjælpe mig med at tømme den for min kunst. Pludselig blev jeg bange. Jeg kunne ikke overskue tanken om, hvor alt kunsten skulle ende henne. Vi var i et øde område med ruiner. En mand fra bussen kastede sig ud i ingenting for at redde min kunst. Han faldt ned og døde. Jeg lod som ingenting. Håbede bare ingen havde set det ske. Jeg skammede mig så meget over denne mand, som havde kastet sig i døden for mig. Jeg var rædselsslagen, og besluttede mig for aldrig at fortælle det til nogen. Dette er blot en af de mange drømme, som er blevet del af Maria Wæhrens malerpraksis. Allerede som 13-årig havde hun en skelsættende drøm, hvor en kvinde, omringet af et farverigt landskab, lænede sig op af et træ. Kvinden viste sig at blive Wæhrens kald som kunstner. Siden da har drømme for Wæhrens været en vigtig kanal mellem følelser og maleriet. Hendes malerier er en naturlig forlængelse af noget iboende i selvet. De er et sted, hvor drømme og følelser får et fysisk liv, og hvori de lever videre. Det inderlige fokus stammer fra Wæhrens kristne opvækst. Hendes første møde med kunsten var gennem mormoren, som malede religiøse malerier og portrætter. Dog vendte Wæhrens den kristne tro ryggen ret tidligt i sin ungdom, og i stedet indtraf eksistentielle spørgsmål omkring identitet, seksualitet og hendes egen krop. Kroppen er et helt centralt element i Wæhrens værker. Gennem malerier af kroppe skabt med en kropslig tilgang sporer hun sig ind på en forståelse af sin egen krop, og de følelser der ligger indlejret i den. I forbindelsen til lærredet, forbindes hun til sig selv. I glimt mærkes det ekspressive og et indre som vil ud. I processen mellem følelser og maleri, integrerer Wæhrens ofte forskellige materialer. Heri ligger en undersøgelse af, hvordan erindring og det underbevidste giver sig til udtryk i en spontan proces. Det udgør et slags kaos, hvori Wæhrens egen interne logik og system bliver skabt. I søgen efter de inderste følelser, men også den spontane tilgang som giver plads til det autentiske og det underbevidste, bevæger værkerne sig indenfor den abstrakte ekspressionisme. Ved at Wæhrens arbejder så indgående med sit eget følelsesregister, rummer værkerne automatisk terapeutiske og bearbejdende elementer. Det bliver en måde, hvorpå hun ‘visker tavlen ren’ i sit eget liv, og det medvirker til at skellet, mellem livet og en kunstnerisk praksis, forsvinder. Udstillingen Stå op, tag din seng og gå giver indblik i en periode af Wæhrens liv og praksis, hvori hendes mørkeste malerier blev til. De viser det smertefulde, det mørke og melankolske, og udgør et stærkt eksistentielt fokus. De er et resultat af en indre nødvendighed. Det, som ligger lige til at udtrykke, og det som trænger sig mest på, er det som kommer ud. Stå op, tag din seng og gå bliver vist på UDSTILLINGSSTEDET.dk, Rådhusvej 4 i Sorø Åben fra den 17.10.10.-15.11.2020 Sidste dag søndag 15.11. Søndag har vi åbent fra 10-12. Bestil tid på forhånd. “SÅ OP, TAG DIN SENG OG GÅ” er en retrospektiv udstilling som efterfølgende bliver del af en soloudstlling på Vejen Kunstmuseum fra den 1.12.-7.2.2021  December 2020:BERØRT – OM DANSK KUNST I DET NYE ÅRTUSINDEhttps://strandbergpublishing.dk/boger/beroert-om-dansk-kunst-i-det-nye-aartusinde/   December 2020:Niels Wessel Bagges Kunstfond, Hæderslegathttps://nwbk.dk/maria-waehrens/ December 2020:retrospective solo show, vejen art museumkunsten.nu. Anbefalethttps://kunsten.nu/artguide/calendar/separatudstilling-maria-waehrens/Anbefalet under Det skal du se! Uge 50.På Vejen Kunstmuseum skiller årets julekalenderudstilling 2020 sig markant ud fra de 25 forudgående udstillinger. Hver på sin måde har de bragt samtidskunsten ind på museet som en nutidig vinkel på, hvad museets hovedperson billedhugger Niels Hansen Jacobsen måske ville have skabt, om han havde levet i dag. Maria Wæhrens. Foto: Pernille Klemp.Ultimo november har Maria Wæhrens lagt sidste hånd på sin udstilling. Det er nu den tid på året, hvor museet inviterer egnens yngste borgere – klassevis og med flere hold om dagen – ind for at se og høre om samtidskunsten gennem julekalender-konceptet. Dag for dag er hvert hold af unge gæster med til at åbne for ”deres” værk. Udstillingen står derfor først fuldt færdig fra den 26. december.I de forgangne to uger har Maria Wæhrens på det nærmest boet på museet. Fra morgen til sen aften har hun arbejdet med en fortætning af et retrospektivt udvalg af sine værker til det, der minder om ét stort relief, en totalinstallation midt i museets sydlige kuppelsal, Skibelundsalen.Salen blev opført i 1914 som billedhugger Niels Hansen Jacobsens atelier-museum. Dengang lå det i svinget ved det historiske mødested Skibelund Krat. I 1938 blev det sten for sten flyttet til Vejen som udvidelse af det dengang 14 år gamle Vejen Kunstmuseum.Som noget helt særligt ved denne 26. version af årets julekalenderudstilling har Maria Wæhrens forvandlet museet – og i dette tilfælde Niels Hansen Jacobsens atelier – til sit eget atelier. På gulvet midt i salen har hun malet en stribe hastige parafraser, der netop her fungerer som dækbilleder/julekalenderlåger. De er ”site specific”/stedspecifik på en helt ny måde!Her står et unikt bud på en nulevende kunstners version af en retrospektiv udstilling. Gæsten må fordybe sig, fortabe sig, leve sig ind i den ”stream of consciousness”, der i en lydløs dialog er foregået mellem værkerne og kunstneren, efterhånden som brikkerne er faldet på plads. Selv salen, den ophængte samling og de omkringstående skulpturer indgår i dialogen og ses pludselig i helt andre nuancer.At udstillingen har fået en ganske særlig karakter, skyldes også, at den finder sted midt i en af museets ældste sale, mens nybyggeriet har lukket for særudstillingssalene. En anden medvirkende faktor er det, at Maria Wæhrens er maler, mens de tidligere udstillere primært har været billedhuggere.Kilde: Vejen Kunstmuseum February 2021Koloristerne – en farverig kunstnerisk manifestation i vintermørketDen frie udstillingsbygning3. februar – 2. marts 2021https://denfrie.dk/udstilling/koloristerne-3/ March 2021SAMMENSTØD 106.03.21 – 27.03.21Ringsted Galleriethttp://www.ringstedgalleriet.dk/udstilling-sammenstod/  March 2021Retrospective solo show, vejen art museuminterview: kunsten.nuhttps://kunsten.nu/journal/maria-waehrens-om-sin-separatudstilling-en-udstilling-du-ikke-kan-se/ Skibelundsalen på Vejen Kunstmuseum. Maleriet Englen på næsten 6 meter ses i baggrunden.Foto: Pernille Klemp.På Kunsten.nu sørger vi for at være tilstede i de udstillinger, som er lukkede på grund af corona retriktionerne. Det gør vi med henblik på at give publikum et virtuelt indblik i udstillingen. I denne artikel fortæller Maria Wæhrens om sin retrospektive separatudstilling på Vejen Kunstmuseum.Kan du fortælle lidt om din udstilling, som vi på grund af coronakrisen ikke kan opleve lige nu?På Vejen Kunstmuseum viser jeg en retrospektiv udstilling med mere end 100 værker. Mit ældste værk er et linoleumstryk, fra da jeg var 16 år, og de nyeste malerier blev til sammen med udstillingen i Niels Hansen Jacobsens atelier. Der boede jeg nærmest i 14 dage i en ottekant, som er bygget indeni en smuk, ottekantet kuppelsal, Skibelundsalen, mellem fantastiske skulpturer og malerier med hovedvægt på symbolismen. På den måde kom mine værker til at indgå i sammenhæng med værker fra museet, som helt automatisk læses ind i hinanden.Jeg synes, det er enormt spændende, hvordan mine værker og malerierne og skulpturerne fra samlingen, med alle deres historier, bliver formbare i nye sammenhænge og fletter sig ind i hinanden. Der er ingen kronologi i min ophængning, værkerne får lov til at stå og hænge sammen, så det understreger indholdet og forstærker stemningen og følelsen.Udstillingen er bygget op, så man får associationer til kirkerummet. Jeg er vokset op i en kristen familie, og som 13-årig drømte jeg i en natlig drøm at jeg skulle være kunstner. Mit kendskab til kunst fik jeg gennem min mormors malerier, som primært var bibelske motiver. Jeg elskede at gå rundt med hende i huset, og høre alle historierne om malerierne.Jeg malede og tegnede ikke selv før efter min drøm. Jeg syntes simpelthen, at kunst var for helligt ligesom troen, og at det ikke bare var noget, jeg kunne tillade mig. Men jeg fik kaldet gennem drømmen, og fra da af var jeg ikke i tvivl. At man kan bruge maleriet til at fortælle noget vigtigt, har jeg fået med fra min mormor. Det betyder, at min praksis altid har været eksperimenterende, undersøgende og med et ønske om at kunne udtrykke mine tanker og budskaber så klart som muligt.Jeg blev inviteret til at lave julekalenderudstillingen, der er et tilbagevendende koncept på museet. Det betyder, at der hver dag i hele december blev åbnet et nyt værk for skoleklasser. Udstillingen stod derfor først helt færdig fra den 26.december, da alle låger var åbnet. Det gav en vinkel på udstillingen, som for mig var rigtig interessant, fordi fortællingen er så vigtig for mig. Det sanselige og historien er netop det, jeg lægger mest vægt på. Hvordan genererer min historie og mine malerier andres liv og historier, og hvordan spejler de besøgende sig i min kunst?I denne sammenhæng blev det i særlig grad med vægt på børnene, som hver dag i julekalender-tiden kom ind på udstillingen og skulle kopiere dagens maleri. Den del stod billedkunstner og formidler Sophus Ejler Jepsen, som også er kurator på udstillingen, for. Han præsenterede børnene for min historie, og så levede de sig ind i mine malerier, det de hørte og spejlede sig i min historie og tegnede. Det var meget rørende for mig og en kæmpe gave at tænke på de historier og tegninger, som indgår i nye fortællinger.I arbejdet med at opbygge en retrospektiv udstilling opstod der en masse uventet og spontant. Selv har jeg i kuppelsalen genskabt op til flere af mine egne destruerede værker, som jeg i en ekstrem selvkritisk periode brændte. Både malerier og dagbøger fra omkring 20 -års alderen. Alt det kom jeg i kontakt med gennem tilbageblikket på min egen historie. En meget forløsende og glædelig genforening med gamle motiver, tanker og følelser. Flere af parafraserne kom til at fungere som dækbilleder/julekalenderlåger og blev stedsspecifikke værker.Er der planer om at forlænge udstillingen eller vise den senere?Min udstilling skulle have varet fra 1. december 2020 til 14. februar 2021, men da Vejen Kunstmuseum er under renovering, bliver der en unik mulighed for at forlænge min udstilling frem til, at de ældste sale, hvor min udstilling er, skal lukke i forbindelse med renoveringen og hægtes sammen med to nybyggede længer. På grund af restriktionerne vil en genåbning allertidligst blive i slutningen af februar. Maria Wæhrens: Fra serien Fryseæg, 2017. Foto: Pernille Klemp.Hvis du kort skulle karakterisere din kunstneriske praksis, hvad vil du så lægge vægt på?Dybest set arbejder jeg med alt det, jeg føler, som kan abstraheres til maleri. Min kunstneriske praksis har altid taget udgangspunkt i det biografiske. Følelserne dokumenteres. I en følelse sættes der lighedstegn mellem farven og følelsen, og nogle bestemte streger, som ligner en plante, er en følelse af ensomhed. Planten tegnede jeg første gang, da jeg var syv år. Alt dokumenteres intuitivt. Jeg har lavet en form for følelsesmæssigt alfabet, et personligt vidnesbyrd. Med min egen personlige historie og gennem maleriet undersøger jeg, hvordan erindring og det underbevidste kan udtrykke sig i en spontan malerisk proces.I perioder har maleriet været en flade, som jeg i frustration ikke bare ville godtage, men som jeg bekæmpede og udfordrede mest muligt aggressivt og afvisende. Sidste sommer drømte jeg, at en kæmpemæssig engel stod og kiggede ind af mit vindue på første sal og spurgte, hvad han kunne hjælpe mig med. Jeg blev henført til drømmen fra min barndom – kaldet.Den nye drøm fik også en skelsættende betydning for mig, og den ændrede mit syn på, hvem jeg er, og det jeg kommer fra. Forandringen afspejles tydeligt i min kunst. Maleriet er ikke længere en kamp, men en modtagelse. Det har ændret mit udtryk fra at være tungt til at være lettere og musisk.Hvordan påvirker situationen dig og din kunstneriske praksis? Og hvordan påvirker situationen en institution som Vejen Kunstmuseum?Situationen med Corona har langt hen ad vejen ikke påvirket mig så meget. På det sidste har jeg dog følt, at det er begyndt at være tungt, da det nu har stået på i lang tid. Jeg savner at komme ud blandt mennesker. Det er hårdt, at denne udstilling ikke er blevet genåbnet endnu. Den kommende udstilling på Den Frie med Koloristerne, som jeg er blevet medlem af, er aflyst. Den næste udstilling, jeg er med på, i Ringstedgalleriet i marts måned, er heldigvis udendørs, så forhåbentlig skal den ikke aflyses.Jeg har nok at lave, men jeg er blevet mere bevidst om, at ting ændrer sig konstant. Jeg er taknemmelig over, at udstillingen på Vejen Kunstmuseum fik en god begyndelse med de mange skolebørn som publikum og aktive deltagere. Andet publikum havde også adgang frem til lukningen nogle dage før jul.Hver dag i december blev dagens maleri fra julekalenderen lagt ud og fint beskrevet på Vejen Kunstmuseums Instagram og Facebook af museets direktør Teresa Nielsen, som daglig ringede og spurgte til dagens maleri. På denne måde blev udstillingen dokumenteret og ligger tilgængelig, på trods af, at udstillingen er midlertidig lukket ned.Teresa Nielsen forklarer, at for Vejen Kunstmuseum har pandemien betydet, at museet har måttet være parat til at gå nye veje. Trods renovering og nybyggeri i snart to år – og oveni dette en Corona pandemi – har de holdt de ældste sale åbne med et næsten lige så højt besøg som ellers og et fortsat højt aktivitetsniveau i formidlingen. Efter nedlukningen i foråret 2020 var museet åbent fra sidst i maj til den 18. december.Hvilke tanker gør du dig om nedlukningen af kulturlivet?Ud over frustrationer omkring den økonomiske situation, er der også positive forandringer. Kriser kan afføde kreativitet: vi søger ind i os selv og skal finde nye værdier. De faste rutiner bliver udfordret, vi tvinges til at tænke anderledes og blive mere bevidste om vores valg, og det kan være befordrende for kunsten, idet refleksionen bliver dybere i forhold til det eksistentielle. Det kan være en god grobund for det, der sker hos den enkelte kunstner.I en tid, hvor vi ikke kan rejse så meget, kommer der et større fokus indadtil, men det kan give os en styrke, fordi vi kigger mere på os selv. Vi skal gøre os mere umage for at opføre os ordentligt over for hinanden, være mere venlige. Vi kan ikke bare søge væk, vi skal se på, hvem vi selv er, og vi bliver mere bevidste om det nære. Hvad det kommer til at betyde for kulturlivet, vil vise sig hen ad vejen.  Copyright © 2017, All rights reserved. |